img
  • img

Uddannelsesforløbet til Equine Touch Practitioner

 

Jeg underviser i både Level 1 og Level 2 her i Danmark. Jeg anbefaler, at der går mindst 8 uger mellem de to moduler, hvor du skal nå at øve på 10 heste 3 gange hver. Ved hvert besøg skriver du en rapport/journal. På Level 1 og Level 2 er der ingen obligatorisk teori, dog anbefaler vi at du sætter dig ind i hestens anatomi. Der er teorispørgsmål, som du skal besvare skriftlig og aflevere med dine rapporter inden Level 2.

 

Inden du deltager i Level 2 er det obligatorisk at deltage i en repetitionsdag.

 

Efter Level 2 øver du igen på 10 nye heste 3 gange hver. Du skal igen aflevere skriftlige svar på teorispørgsmål, som du afleverer sammen med rapporterne mindst en uge før du deltager i Level 3.

 

Inden du deltager i Level 3 er det obligatorisk at deltage i en repetitonsdag.

 

Level 3 er delt op i to dele: den praktiske del over to dage og tre dage med Ivana Ruddock, som afholder forelæsninger i teori. Anatomi og fysiologi forventes du selv at sætte dig ind i, for at kunne besvare eksamensspørgsmål. Detaljer udleveres ved Level 3.
Level 3 afholdes løbende i England – find datoer og steder her – og henholdsvis i Danmark og i Sverige skiftevis.

 

Da Equine Touch er under fortsat udvikling er det obligatorisk for alle Practitioners løbende at deltage i Equine Touch & Beyond-klinikker (Level 4) – første gang året efter udstedelse af diplom/certifikat. Derefter er mindst hver andet år. Disse klinikker afholdes skiftevis i Danmark eller Sverige hvert andet år.

 

Level 1, 2, 3 og 4 kan tages hvor i verden det passer dig. Du kan finde den internationale kalender via UK's hjemmeside her. Jock og Ivanas hjemmeside finder du her.

 

I forbindelse med afsluttende eksamen skal du påregne at kopiere dine eksamens-case stories, portoudgifter i forbindelse med fremsendelse af dine opgaver, portoudgifter til et frankeret svarkuvert samt kr. 500 inkl. moms i eksamensafgift.