Bindevæv

Forestil dig, at du har en jakke på, som er lige et nummer for lille. Det er en ubehagelig følelse, og hver eneste bevægelse du foretager dig er hæmmet og til tider smertefuld. Sådan er det også med kroppens bindevæv. Stramt bindevæv har tilsvarende indvirkning på en muskel. Ikke alene er det ubehageligt, det kan også være smertefuldt. Det bevirker også en nedsat blodgennemstrømning i musklen, som resulterer i en nedsat tilførsel af ilt og næring foruden en forringelse af blodets evne til at bære affaldsstoffer væk.

Bindevæv er den gennemsigtige og let klistrede hinde, som du fjerner, når du renser fx en svinemørbrad. Hver enkelt lille celle i vores krop er omgivet af sit eget bindevæv. Sammen danner kroppens celler en muskel, fx mørbraden, som har sit eget bindevæv omkring sig – en form for tætsiddende ”plastikpose” af bindevæv. Blodårer er også omgivet af bindevæv, ligesom knogler og organer har bindevæv omkring sig. Hvert enkelt organ hænger i en elastik af bindevæv. Var det ikke for organernes elastiske ophæng ville de pga tyngdekraften ligge og rode rundt i bunden af bækkenet. Med andre ord: Hele vores krop er et stort spindelvæv af bindevæv.

spindelvaevDet samme gælder for heste (faktisk alle dyr).Se billeder af hestens bindevæv her.

 

Fascia eller myofascia er tæt og sejg væv, som omgiver og dækker alle dine muskler og knogler. Denne yder fascielle overtræk/dækning er meget stærk og meget fleksibel. Faktisk har den en elsastisk styrke på over 1000 kg1)

Under mikroskopen minder myofascie om et spindelvæv eller et fiskenet. I sund tilstand er det meget organiseret og meget fleksibelt. Man kan bedst beskrive myofascia som en heldragt, som løber fra toppen af dit hovede ned til bunden af dine tær. Den brydes ikke, den har ingen begyndelse og ingen slutning, og den findes så godt som alle steder i din krop. Ligesom garnet i en sweater er hele din krop forbundet til hver eneste anden del af kroppen ved hjælp af fascien. Det er en uafbrudt vævning af materiale. Og, ligesom når vi trækker i sweateren, kan skade på et område af fascien have indflydelse på en fjernere del af kroppen, selv mange år efter.

I en normal og afslappet tilstand er fascien afslappet og blød. Den har evnen til at strække og bevæge sig uden begrænsning. Når du udsættes for en fysisk traume eller inflammatio af fascien, mister fascien sin smidighed. Den kan blive stram, og begrænset, og være årsag til spænding i resten af kroppen. Traumer som fx fald, whiplash, kirurgi eller vanemæssig dårlig holdning har en akkumuleret indvirkning over tid, og afspænding af fascien kan være til stor hjælp.

I en sund krop hjælper fascien med at opretholde en god holdning, bevægelsesområde og fleksibilitet. Det giver også kroppen en enrom styrke og hjælper os med at håndtere stress og skader.

1) jenings.com